Valdemar af Guds. Naade de Daners og Venders Konning, a!le, som dette nærværende se og læse, vor Hilsen evindeligen med Herren! Vide maa I, at vi af vor særdeles Gunst og Naade tage disse nærværende Brevførere, os elskelige Indbyggere i Stubbekøbing, med alt deres, Hustruer og Børn, Gods og Tjenere, som dem tilhørendes er, under vor kongelige fred og Værn. Og af synderlig Gunst og Naade tilsteder og under vi med dette vort aabne Brev

  1. at hvem som helst fornævnte Stubbekøbing Indbyggere sælge Gods eller Købmandsskab, være sig Ridder" Væbner eller andre af hvad Stand de være kan, og fornævnte Indbyggere give saadan Køber en viss Tid med Betalingen, og saadan Køber ej betaler inden den Tid, hannem given er, og han derefter kommer inden fornævnte Stubbekøbings fredssteder, som kaldes i daglig Tale Byfred, og bliver paafunden, da maa samme Skyldner lovligen forhindres og besættes første, .anden og tredie Gang med fogedens eller hans Buds Nærværelse. Og skal saadan Skyldner ej fordriste sig til at affare, førend han haver fyldestgjort det, han skyldig er. Er det saa, at han herimod gør, og fjerde Gang kommer til Staden, skal han tages og hæftes, og os for hver forbrydelse og Besætning, som før er gjort, bøde tre Mark, for hvilke tre Mark skal gives 1 Skilling grot, saaledes som vort Riges Lov bestemmer. Desligeste skal gives til Menigheden og til Byens forbedring tre Mark for ulovlig Affarelse og Genstridighed; og ikke skulle saadanne Skyldnere løslades, før fornævnte lovlige Betaling fuldkommelig er gjort, dog den, som beklaget og forhindret er, han betale, som paa hannem klager, i alle Maader før han kvit gives, eller han kan sig lovligen aarsage.
  2. Item, hvo som helst sig fordrister at overtræde den Grund, vi fornævnte Indbyggere givet haver, og at saargøre eller og slaa nogen af dem inden for Byens fredssteder, er det saa, at de, som saå haver gjort, blive greben ved ferske Gerninger, skulle de bøde efter Gerningens Storhed og Skikkelse. Og skulle de ikke stedes til nogen Beskærmelse med Lovens Behjælpelse for saadan Gerning. Men er det saa, at det hænder dem at undfly den Tid, og komme saa tilbage igen, skulle de forhindres, at de faa fuldgjort for deres Misgerninger, eller og' de kunne dem beskærme og aarsage retfærdeligen efter Loven.
  3. Hvilken som helst, være sig Bonde eller Købstadmand, som siddendes er inden eller uden for fornævnte Bys Grund, og saargør eller ihjelslaar nogen, som bo i forskrevne By, inden for Byens Frihed, han, saa haver gjort, bøde XL Mark til den, som Skaden fik, os saa meget og Byen saa meget.
  4. Hvo som helst, der aflægger Ed, han skal enten skærme og værge sig med tre Tylvters Ed af St. Knuds Gildes Brødre, eller med ni Tylvters Ed, tagende her og der af Almuen.
  5. Fremdeles hvo som helst, der aflægge Ed inden fornævnte Bys Grunde, samme Ed skulle de derinde fuldgøre.
  6. Fremdeles tilstede vi og unde af særdeles Gunst og Naade alle, som i fornævnte Stubbekøbing bo, at hvor som helst de hænde at komme inden vort Rige Danmark med deres Gods, som de med sig fører, skulle de være kvit og fri for al Told. Ville vi ejheller, at nogen af fornævnte Indbyggere skal tvinges til nogen Lov-Ret, som kaldes Nævn, ikke heller at kaldes til noget andet Ting, end til deres rette Ting uden vort særdeles Mandat og Befaling.
  7. Ligeledes unde vi og tilstede, at forskrevne Bys Fredsteder skulle være til Oure-Led øster ud, til Suorte Bæk Sønder ud, til Porbrou Vester ud og til midtsunds mellem Bogø og Stubbekøbing. Nør ud. Er det saa, at nogen derforinden nogen saargør eller Lem afhugger, da gør han Hærværk, eller nogen omkaster nogens Vogn med hans Hustru og farende Koster, eller forsiunker Skib, som rede er til Søs (at gaa) med sit Købmandsskab, eller noget saadant gør eller værre, skal den, som saa gør, bøde. den, som Skaden haver fanget to Mark purt Sølv, os saa meget, og Byen saa meget, ud over, hvad Loven bestemmer.
  8. Ligeledes unde og give vi dem deres Fædrift med Grund, Skov og Mark mellem fornævnte By Stubbekøbing og Pribrødt (!) Sønder ud, Vester ud til en Bæk, kaldes Skelbæk, hvorinden vi ej ville, at noget skal opstaa dem til Forfang fra deres Naboer. Hvilken Grund, Skov og Mark og Fægang, forskrevne Indbyggere have haft rolig og fredsommelig i Hundrede Aar i vore fremfarne Forfædres og Kongers Tid i Danmark, undtagen vor Jord og Ager med al dens Tilliggende.
  9. Ligeledes ville. vi, at Fremmede, som kaldes Gæster, skulle ej sælge eller købe inden fornævnte Steder, nogen Borger til Forprang eller Forhindring uden deres Lov og Samtykke.
  10. Ligeledes byde og befale vi alle, som bo i fornævnte Stubbekøbing, at de ej afslaa sig for at udlægge og betale al den Udgivelse og Skat, som hører til vor kongelige Ret, tillige med fornævnte Indbyggere, hvilke til denne Tid udlagt haver saadanne Udgivelser, saavel de, som paalagte er som paalæggendes vorder, hvilket vi ville, at saa skal ske med alle de, som eje Oods eller Jord i samme By; og skal fornævnte Skat og Udgivelse tilbørligt og redelig paalægges dem af Raadet i samme By, og med saadant Vilkaar, at hvad som helst af fornævnte Skat, der kommer retfærdig til vore Tjenere, boendes enten inden- eller udenfore, det skal afslettes os i samme Skat og Udgivelse.
  11. Derfore forbyde vi strengeligen, saafremt de vor Naade ville have, at ingen af vore fogeder eller deres Tjenere eller nogen anden, være sig af hvilke som helst Vilkaar eller Stand, forskrevne Indbyggere eller nogen af deres Tjenere imod denne deres frihed og Privilegia, som vi dennem i Naade undet haver, i nogen Maade hindre eller hindre lade under vor kongelige Hævn og Vrede.

Givet paa Nykøbing paa falster i det Herrens Aar 1354
paa Philippi & Jacobi Apostlers Dag, og under vor Haand og Segl